Som de første friskoler i Danmark er Øster Jølby og Skallerup Friskoler fusionet til en enhed i august 2014. Sammenlagt har vi drevet friskole ud fra de Grundtvig-koldske skoletanker i snart 300 år, eftersom vi har eksisteret siden henholdsvis 1861 og 1868.

 

Vi bygger derfor på stolte friskoletraditioner med fælles morgensang, fortælling, kreativitet og masser af musik. Samtidigt vægtes sprog- og naturfagene højt og vi ønsker at give eleverne det bedste faglige fundament i alle fagene. Vigtigst af alt er, at børnene trives i skolen og oplever engagerede lærere, der ønsker at give deres elever de bedste forudsætninger for at klare sig i livet. Vi er pt 189 elever fra bh.kl. til og med 9. klassetrin, hvor eleverne tilbydes afgangsprøver.

 

I vores Fribørnehus tilbydes pasning af børn i alderen 0-6 år. Her lægger vi særlig vægt på at lære børnene gode kostvaner, motorisk træning med uddannet motorikvejleder, kreativitet, musik og udeliv.

 

Der er tilknyttet SFO, hvor der foregår masser af spændende aktiviteter for børnene - boldspil, husflid, hulebyggeri, sløjd, spillehjørne og masser af udeliv

Øster Jølby Friskole - Søndervej 43, Ø. Jølby - 7950 Erslev - tlf. 97 74 12 36 - mail: oejfriskole@mail.tele.dk